IMG_9484.JPG IMG_6518.JPG

Vores elever om elevrådet

Elevrådet er der, hvor man som klasserepræsentant har mulighed for at være med til at gøre skolen og elevernes hverdag så god som mulig - både socialt, fagligt og mht. faciliteter. Har man i klassen ønsker til ændringer eller forbedringer på skolen, tager man det med til et elevrådsmøde, hvor man sammen finder ud af om det er et ønske alle kan stå inde for, hvorefter det i så fald vil blive taget videre til skolens ledelse.

Elevrådet mødes en gang hver måned, hvor alt fra klassens ønsker, information fra skolens side og evalueringer eller planlægning af tiltag diskuteres.

Der bliver i rådet også dannet mindre udvalg, som har mere specifikke opgaver og står for at udføre dem.

Udover de praktiske opgaver og møder, er der i elevrådet også stor lyst til at lære de andre elever at kende. Derfor er der også flere sociale arrangementer for rådet, hvor man kan mødes på tværs af klasser og årgange, uden nødvendigvis at skulle snakke om de praktiske opgaver. Der bliver i rådet også dannet mindre udvalg, som har mere specifikke opgaver og står for at udføre dem, som for eksempel 'Indenrigsministeriet', som netop står for at planlægge alle de sociale møder og ture for rådet, som den årlige hyttetur og julefrokost.

 

Elevrådets vedtægter kan du finde her