old_Parthenon.jpg old -amphitheatre.jpg

Oldtidskundskab

Hvad er oldtidskundskab?
Kulturen i oldtidens Grækenland og det gamle Rom er en væsentlig del af rødderne til den europæiske kultur.

Faget giver dig indblik i mange sider af kulturen i oldtidens Grækenland og Rom: samfundsopbygning, hverdagsliv, filosofi, bygningskunst, teater, skulptur, sport, filosofi, religion, videnskab og meget mere
- alt sammen for at give dig en forståelse af, at træk fra ét område hænger sammen med træk fra andre områder, og samtidig også, hvordan der kan trækkes tråde fra oldtiden op til nutiden.

I undervisningen kommer du til at læse og fortolke græsk og romersk litteratur i oversættelse, så du får et indtryk af, hvad den tids store forfattere tænkte og skrev om deres samtid. Du kommer også til at se på oldtidens formsprog i kunst og arkitektur.

Alle aspekter af faget vil blive perspektiveret til senere perioder i europæisk kultur, så du kan få en fornemmelse af, hvordan man i eftertiden har opfattet den græsk-romerske oldtid og er blevet påvirket af den.

Faget giver dig indblik i mange sider af kulturen i oldtidens Grækenland og Rom.

I faget arbejder vi bl.a. med mytologi, kunst, historie og samfundsforhold. Vi læser et bredt udvalg af tekster, fx uddrag af de ældste litterære værker i Europa, dvs. Homers Iliaden og Odysseen. Desuden filosofiske tekster af fx Platon og Seneca, tragedier som fx Ødipus eller historikere som fx Herodot.

Vi ser også på, hvordan man udtrykte sig i kunsten. På denne måde opøves dine evner til at analysere og fortolke tekster fra oldtiden, til at sætte dem ind i en historisk og kulturel sammenhæng og til at perspektivere dem til andre historiske perioder.

Hvilket niveau udbydes faget på?
Oldtidskundskab et obligatorisk fag på C-niveau.