jorden_2.jpg saturn.jpg

Astronomi

Hvad er astronomi?

Løft blikket og kig op en klar nat: stjernerne, planeterne, Månen. Og kigger vi længere væk: fjerne solsystemer og fremmede galakser.

Astronomi handler om alt det der findes deroppe, både det vi kan se med det blotte øje, det vi skal bruge en kikkert til at få øje på og endda de ting vi slet ikke kan se, men som vi ved må være derude.

Astronomi handler om de helt store spørgsmål

Astronomi handler om de helt store spørgsmål omkring Universets udvikling og menneskets plads i Universet: Er der liv andre steder eller er vi alene her på Jorden? Kan mennesker fortsætte med at leve på Jorden for altid? Hvordan opstod Universet og hvad består det af? Vil Universet eksistere for evigt?

Observationer

Observation af nattehimlen er en vigtig astronomisk metode og derfor også noget der lægges vægt på i undervisningen. Vi skal lære at finde planeter og stjernebilleder. Med teleskoper vil vi observere både Solen og planeter i vores eget solsystem og fjerne galakser.

Eksempler på emner i astronomiundervisningen

Stjerners liv og død, exoplaneter og liv, vores Solsystem, det usynlige Univers, observationer og teleskoper, galakser og sorte huller.

Hvilket niveau udbydes faget på?

Du kan få astronomi som valgfag på C-niveau.