Psykologi.png Vores elever masser af elever.jpg

Psykologi

Psykologi er overalt omkring os, og påvirker alle aspekter af vores liv – hele tiden, i alle situationer, og i hele vores liv! Hvem du er nu, hvordan du er blevet det, hvordan du vil være i fremtiden; hvordan du indgår i sociale relationer og interagerer med familie, venner, og fremmede. Alle mennesker er påvirket af psykologi på daglig basis – de fleste mennesker ved blot ikke særlig meget om videnskaben bag deres valg og handlinger.

Hvad er psykologi?
Psykologi er det videnskabelige studie af menneskers tanker, følelser, og adfærd. Det rummer både studiet af biologiske forhold, sociale påvirkninger, og miljømæssige faktorer, som alle har indvirkning på, hvordan mennesker tænker, føler, og handler. Ved at få en dybdegående forståelse for psykologi kan man få en større indsigt i sig selv og sin egen adfærd, samt en bedre forståelse for andre mennesker. Psykologi inviterer os til at forholde os til vores grundlæggende natur og de fundamentale grundlag for, hvem vi er og hvad vi gør, og giver os dermed adgang til mere kritiske og reflekterede måde at tænke, handle, og være i verden på.

Et bredspektret fag
Psykologi er et meget bredspektret fag, som arbejder inden for både humaniora, naturvidenskab, og samfundsvidenskab. Dette giver dig mulighed for at arbejde inden for mange forskellige videnskabelige grene, og styrker fagets tværfaglige anvendelighed.
Psykologi som disciplin rummer rigtig mange forskellige, spændende undersøgelsesområder – flere, end der er plads til at gennemgå her. Emner som udvikling, personlighed, identitet, køn, hukommelse, læring, familie og opdragelse, barndom og tilknytning, kærlighed, ondskab, social adfærd og påvirkning, er bare en lille del af, hvad psykologien forsøger at forstå, forudsige, og forklare.

 

Psykologi giver viden om og teorier til forklaring af mange grundlæggende menneskelige problemstillinger.

Hvorfor vælge psykologi?
Viden om mennesker, det menneskelige sind, tanker, følelser og adfærd, er noget, som du kan bruge hele livet. I dine tætte relationer til venner, kærester og familie, i forholdet til andre mennesker for eksempel på studiet eller arbejdspladsen, i situationer hvor du skal samarbejde med andre, når du skal forholde dig kritisk til information og tage beslutninger, når du skal forstå og forholde dig til din egen og andre kulturer, og meget mere.

Du kan blandt andet:

- Få en bedre forståelse for dig selv og hvorfor du er som du er.
- Få indsigt i andre mennesker, og hvorfor de tænker, føler og handler, som de gør, hvilket kan styrke dine forhold til andre mennesker – både i personlige og professionelle sammenhænge.
- Styrke din evne til kritisk tænkning.
- Få viden, som du kan bruge tværfagligt.
- Forbedre dine akademiske evner ved at lære om forskellige undersøgelsesmetoder og tilgange.

Hvilket niveau udbydes faget på?
På C- og B-niveau.