I gymnasiet er der tre tværfaglige fag: Flerfaglige forløb (FF), almen sprogforståelse (AP), og naturvidenskabelig grundforløb (NV). Det karakteristiske for de tre tværfaglige fag er, at forskellige fag arbejder sammen.
I AP gives der en grundforståelse for sprogfag. AP afvikles i grundforløbet og afsluttes med en eksamen, der tæller med på eksamensbeviset med en faktor på 0,25.
I NV gives der en grundforståelse for de naturvidenskabelige fag. NV afvikles i grundforløbet og afsluttes med en eksamen, der tæller med på eksamensbeviset med en faktor på 0,25. Der er fem FF-forløb fordelt over de tre år, du går i gymnasiet.
Formålet med FF-forløbene er at træne dig i at arbejde selvstændigt med at udarbejde en større skriftlig opgave i 3g, som du skal forsvare til en mundtlig eksamen.
FF-forløbene afsluttes i 3g med, at du skal skrive en større skriftlig opgave (StudieRetningsProjektet = SRP) på ca. 15-20 normalsider. Du skal til mundtlig eksamen, hvor du skal op og forsvare dit SRP.
Et eksempel på et FF-forløb er et forløb om Alice i Eventyrland, hvor matematik og dansk arbejder sammen for at besvare spørgsmålet: Hvor optræder der logisk tankegang i Alice i Eventyrland?