Vores lærere.JPG 26.jpg

Personalepolitik

Personalepolitikken skal sikre, at alle medarbejdere føler sig godt tilpas på vores gymnasium. Personalepolitikkens grundlæggende formål knytter sig derfor til udvikling og fastholdelse af et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, og skal skabe afklaring af en række konkrete forhold, der naturligt har betydning for den enkelte medarbejder. Personalepolitikken respekterer naturligvis såvel statens personale og ledelsespolitik som de gældende overenskomster.

På vores gymnasium anerkender vi, at der er en direkte sammenhæng mellem de personalepolitiske rammer og skolens samlede arbejde med mål og strategi. Derfor er politikken forankret i skolens profil (værdier, mission, vision, og målsætninger) og understøtter skolens til enhver tid gældende strategi. En bred forståelse af betydningen af medarbejdernes reelle daglige medindflydelse skal være et centralt element i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Politikken respekterer ligeledes Statens overordnede rammer for personalepolitik.

Selvstændighed, ansvarsfølelse og medejerskab er nødvendige grundvilkår for medarbejdere og ledelse på Skanderborg Gymnasium.

Vi tror på, at uddelegering af ansvar og opgaver er med til at løfte skolens udvikling fremad. Samtidig tror vi på, at en øget selvstændighed i mindre enheder, lige fra enkeltpersoner til selvstyrende lærerteam, er vejen til et godt arbejdsmiljø, der kan skabe lyst og motivation til at opfylde skolens egentlige opgave – at skabe et godt læringsmiljø for en stor gruppe unge mennesker.

Bedst tænkelig kvalitet i arbejdet sker, når den enkelte medarbejder påtager sig et bredt ansvar for

  • opfyldelse af gymnasiets grundlæggende formål
  • på et videnskabeligt grundlag at sikre enhver elev den bedst mulige studentereksamen
  • skolens samlede drift, herunder det fortsatte fokus i offentlige institutioner på den økonomiske rationalitet

Formålet med personalepolitikken

Med udgangspunkt i skolens profil og strategi skal den samlede personalepolitik for vores gymnasium tilgodese to formål:

  • at styrke den enkelte medarbejders muligheder for en målrettet faglig, pædagogisk og personlig udvikling.
  • at styrke skolens muligheder for at manøvrere sikkert og hurtigt i forhold til skolens mål på et uddannelsesmarked, der præges af hastige forandringer.
  • Ligestilling

    For os er det værdifuldt, at mandlige og kvindelige medarbejdere behandles lige på alle niveauer, og som arbejdsplads ønsker vi en reel ligestilling uanset køn, handicap, race eller religion.

    Ledelse og medarbejdere tilstræber denne ligestilling både gennem ansættelsespolitikken og i det daglige arbejde. For os handler ligestilling om forskellighed og ligeværd. Forskellighed og variation er godt, men kun i sammenhæng med lige værd og lige muligheder. Det betyder, at der skal være plads til forskellige meninger, værdier og færdigheder.

    Dette er den helt elementære grundholdning, og med afsæt i den ligger der et ønske om, at gymnasiets ansatte kommer til at afspejle variation og forskellighed med hensyn til såvel køn som alder, kulturel og etnisk baggrund, ligesom der skal være plads til medarbejdere med nedsat erhvervsevne.

    I forbindelse med skolens almindelige virke anerkender vi, at der er et vigtigt kønskulturelt arbejde i forhold til at sikre, at både drenge og piger får det bedste ud af undervisningen. Det betyder fx at vi søger ligelig fordeling af mandlige og kvindelige lærere, og særligt mere i nogle fag end andre, samt i nogle hverv som studievejledning. Samlet set finder vi det hensigtsmæssigt, at eleverne på skolen kan spejle sig i både mandlige og kvindelige medarbejdere. Dette indikerer dog på ingen måde en præference, der går forud for kvalifikationer.

  • Social kapital

    Vi tilstræber, at mindst 3,5 % af medarbejderne udgøres af medarbejdere i flexjob, skånejob, i revalidering m. v.

    Dette sker ved:

    1. Ved stillingsopslag skal det overvejes, om stillingen evt. kan besættes med sådanne medarbejdere.
    2. Skolen samarbejder med jobcentrene om afklaring af arbejdsevne via jobtræning.
    3. Såfremt en medarbejder ikke længere kan bestride en stilling på normale vilkår, vil skolen i videst muligt omfang tilbyde en stilling på særlige vilkår, flexjob, skånejob med løntilskud eller revalidering.
    4. Samarbejdsudvalget drøfter én gang årligt, hvilke bestræbelser der er gjort eller kan gøres for at leve op til målsætningen.
  • MUS "hele året"

    Åbenhed i hverdagen vægtes meget højt og er naturligt forbundet med skolens profil og målsætning. Som medarbejder i en organisation med 90 ansatte er vi alle ansvarlige for at skabe en god arbejdsplads. Derfor er der i hverdagen plads og rum til uformelle samtaler mellem ledere og medarbejdere. Vi ser disse samtaler som værende med til at sikre et konstruktivt samarbejde samt at sikre indre sammenhæng i hverdagens arbejde. 
    Deraf overskriften "MUS hele året."

  • Fastholdelses- og seniorpolitik

    Seniorpolitikken bygger på holdninger - både hos medarbejderen og hos os som arbejdsplads – om det gode arbejdsliv. Skolen tilstræber at have en optimal sammenhæng mellem personlige ressourcer og opgaver. Afgørende er ikke alder, men kompetencer, adfærd, motivation, udviklingsparathed og arbejdsevne. Alle medarbejdere – også seniorer – har en pligt til løbende at vedligeholde deres faglige og personlige kompetencer.


    Derfor bygger skolens fastholdelses- og seniorpolitik på udvikling og handler i højere grad om at tage imod nye udfordringer og nye muligheder i en sen fase af arbejdslivet. Medarbejdere bør ikke undlade at tage initiativer, søgnyudfordringer og være en aktiv medspiller i personalegruppen. Fastholdelses- og seniorpolitikken skal været effektivt redskab, der kan sikre, at ønsker, mål og muligheder kan  op ehøjere enhed til gavn fobåde arbejdspladsen og den enkelte medarbejder.


    Fastholdelses- og seniorpolitikken gælder for hele vores gymnasium. Men den kan udmønte sig forskelligt, alt efter, hvordan forholdene er i den enkelte personalegruppe. Der kan re forskel på alderssammensætning, arbejdsindhold og opgaver, som i praksis får indflydelse på seniorpolitikken.

     

    Individuelle aftaler
    Et af formålene med en fastholdelses- og seniorpolitik er at gøre det legitimt at snakke direkte om ønsker, behov og muligheder, så politikkens udformning kan ramme den enkeltes situation så præcist som muligt.

    Nogle medarbejdere vil gerne arbejduændret - og det skal være muligt. Andre vil gerne trappned, hvor nogen måskprøve kræfter med nye opgaver eller have mindre ansvar. Ønsket om ændring i opgavesammensætningen skal både være acceptabelt og anskues som værende naturligt. I videst mulig omfang vil der tages hensyn til opfyldelsen af en individuel afgangsordning

    Forventningsafstemning er vigtigt, og derfor skal det anskues som værende naturligt, at overvejelser om fastholdelses- og seniorordning bringes op i forbindelse med MUS-samtale. Emnet kan bringes op på initiativ af såvel den ansatte som ledelsesrepræsentant. Der kan snakkes om udviklingsmuligheder, om eventuelle ønsker om andre jobfunktioner eller jobskifte og nye udfordringer. Der kan også snakkes om nedsat arbejdstid og mindre belastende arbejdsvilkår.

  • Efteruddannelsespolitik

  • Whistleblowerordning

    På Skanderborg Gymnasium ønsker vi en arbejdsplads med god, tillidsfuld dialog mellem såvel medarbejdere indbyrdes som mellem medarbejdere og ledelse. I almindelighed vil udfordringer og eventuelle konflikter kunne forebygges og løses gennem denne gode dialog, og i al væsentlighed skal vi fastholde dette.

    I tilfælde, hvor der kan være frygt for repressalier og/eller berettiget tvivl om en tilfredsstillende sagsbehandling via de normale kanaler, kan medarbejderne henvende sig via Skanderborg Gymnasiumswhistleblowerordning.

    Henvendelse til whistleblowerordningen kan alene dreje sig om:

    • strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.,

    • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven mv.,

    • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed og proportionalitet mv.,

    • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.,

    • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter

    • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.
      Ordningen omfatter således ikke indberetninger vedrørende øvrige forhold, f.eks.:

    • HR-forhold,

    • oplysninger om mindre væsentlige overtrædelser af interne retningslinjer, f.eks.

      om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler mv.

    • oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen,

      f.eks. om samarbejdsvanskeligheder, mindre uoverensstemmelser og manglende tillid mellem medarbejdere og ledere

      I medfør af ”Lov om beskyttelse af whistleblowere” etablerer gymnasiet en intern whistleblowerenhed. Denne skal kunne agere uafhængigt, således at ledelsen som udgangspunkt ikke må instruere eller beordre en udpeget medarbejder til at håndtere en indberetning på en bestemt måde.

      Whistleblowerenheden informerer rektor om alle henvendelser. Undersøgelse og sagsbehandling koordineres herefter i samarbejde mellem whistleblowerenheden og rektor under iagttagelse af princippet om uafhængighed. I tilfælde af rektors inhabilitet samarbejder whistleblowerenheden i stedet med bestyrelsesformanden, ligesom inhabilitet i whistleblowerenheden også vil medføre udskiftning ved suppleant.

    Anonym henvendelse er ikke mulig, men der sikres fortrolighed. Whistlebloweren vil – som lovens titel antyder – være beskyttet mod repressalier.

    Whistleblowerenheden består af arbejdsleder vicerektor (SJ) og den til enhver tid valgte arbejdsmiljørepræsentant for lærerne (pt HS). Henvendelser til og datasikkerhed i forbindelse med ordningen håndteres af TH. Rektor fungerer som suppleant for arbejdsleder. Arbejdsmiljørepræsentant for TAP fungerer som suppleant for lærernes arbejdsmiljørepræsentant.

    PROCEDURE:

    Kontakt til whistleblowerordningen sker ved personlig henvendelse til

    whistleblowerenheden (HS og SJ) eller via denne mail: wb@skanderborg-gym.dk

    Anonym henvendelse er ikke mulig, men der sikres fortrolighed. Whistlebloweren vil – som lovens titel antyder – være beskyttet mod repressalier.

    Der fremsendes kvittering til indsender for modtagelsen af henvendelsen efter senest syv dage.

    Der gives status på undersøgelsen til indsender efter senest tre måneder. Whistleblowerordningen kan som nævnt alene benyttes af gymnasiets medarbejdere.

    Procedure og retningslinjer for ordningen følger af lov om beskyttelse af whistleblowere (Lov nr. 1436 af 29/06/2021) hvoraf det om ordningens kriterier fremgår:

    § 12. En intern whistleblowerordning skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren, den berørte person og enhver tredjemand nævnt i indberetningen og forhindrer uautoriseret adgang dertil.
    Stk. 2. En arbejdsgiver skal indføre passende procedurer for whistleblowerordningen, der sikrer følgende:

    1. At whistlebloweren modtager en bekræftelse på modtagelse af indberetningen inden for 7 dage efter modtagelsen heraf.

    2. At der omhyggeligt følges op på indberetninger.

    3. At whistlebloweren modtager feedback hurtigst muligt og ikke senere end 3

      måneder fra bekræftelsen af modtagelsen, jf. nr. 1.

    Stk. 3. En intern whistleblowerordning kan afvise indberetninger, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 1, og er ikke forpligtet til at videresende disse til anden myndighed.