Hej alle sammen,

Det er dejligt at se, at vi er fuldtallige i dag.

Selv i lærere med de mest lydige elever, må være forundrede over, at det har kunnet lade sig gøre at undgå de ellers hyppigt raserende sygdomme og tandlægeaftaler, som så tit kan forhindre vores fremmøde.

Jeg ved fra erfaringer med min egen klasse og min tid som elevrådsformand, at sådan noget hører til de exceptionelle udfald.

Men exceptionelle ting sker, se bare på vores hoveder.

Det er en helt igennem syret fornemmelse at stå her og holde en tale foran alle jer, og mindes de 3 fantastiske år vi alle sammen har delt på stedet her. Tiden her, der er gået åh så hurtigt, er noget jeg er sindssygt taknemmelig for. Og følelen af taknemmelighed tror jeg ikke, jer er den eneste der kan mærke.

Jeg vil derfor gerne sige et par ord på vegne af os studenter.

Vi har mange at takke. Ikke mindst… os selv. Vi har knoklet, vi har læst, vi har regnet, vi har fremlagt og lyttet, vi har prøvet, fejlet og lykkedes, festet, grint, grædt.

Vi har på 3 år formået til at tilegne os masser af viden. Endda noget af det i undervisningen.

Dernæst er det vigtigt at takke dem som har sørget for, at vi har kunnet gennemføre gymnasiet. Så vi derfor også give en kæmpestor tak til Studienet og ChatGPT. Uden jer havde vi ikke været her i dag.

På trods af, at vi ikke altid har været lige glade for jer alle sammen. Vil vi også gerne takke jer lærere for at klæde os på til at tage ansvar for vores egen læring og for at være nogle af de første til at behandle os som voksne. Det er altså en fed ting.
Dertil knytter der sig selvfølgelig også en undskyldning for de gange, hvor vi måske ikke helt har opført os som voksne.

Når vi fx har været søvnige mandag morgen. Når vi har shoppet, spillet spil og set serier i timerne. Når vi har været ustyrlige fredag eftermiddag…ja og egentlig også for alt vi har lavet dagene derimellem.

Tak til jer forældre. Tak for kost og logi. Tak for kørsel. Tak for at i lægger hus til diverse fester, forfester og den storm af gilder, der allerede er begyndt at trække op til. Her har nogle været mere flittige end andre, så en særlig tak til de superforældre, der gang på gang har udvist gæstfrihed.

Tak til Ayla og Heidi på kontoret, skolens højtelskede menneskelige schweizerknive. I er fotografer, influensers, bolsjedamer, eksamensvagter and the list goes on. I kan det hele. Tak til rengøringen for en lækker og ren skole, for det meste. Tak til kantinen for at holde blodsukkeret oppe til selv de længste 5-modulers dage. Og tak til ledelsen for…ja, hvad end i nu laver.
Uden jer alle, hvad vi ikke været her i dag, så tak.

”hvad skal du så lave nu?” er et spørgsmål de fleste af os nok har fået nogle 3000 gange siden vi først fik sat huen på. Ærlig talt, pissenederen spørgsmål at få! For mange af os er det nemlig ikke noget vi kan svare på med sikkerhed.

Men i usikkerheden ligger der også en masse muligheder og en enorm frihed. Man kan sige at vi fra nu af, kun skal hvad vi vil. Det gælder så bare om at finde ud af, hvad det er vi vil. Men hver ting til sin tid. Nu skal vi ikke længere se tilbage i længsel eller frem i spænding, vi skal være i nuet, og i nuet er det tid til fest!

Lad os nyde det, for som den geniale Einstein sagde…”Husk at have det fedt, studenterkørsel er fucking lit”. Tak for ordet.

- Bastian Hauskov Andersen, 2024