Dimissionstale 29. juni 2018, Skanderborg Gymnasium, Rektor Jakob Thulesen Dahl

At gribe øjeblikke, huske dem og bruge dem.
At samle på gode øjeblikke er en vældig god idé – for den dag hvor livet virkeligt går i hårdknude, strømmen går, kæresten skælder ud, brødet er tørt og mælken er sur – da er det godt at kunne åbne den store gamle kagedåse hvor de gode øjeblikke er gemt, snuse til duften, genopleve øjeblikket og vide, at det er vigtigt: Dette kunne være et sådant øjeblik.
Jeg elsker denne sidste uge på gymnasiet. Jeg elsker spændingen, bevægelsen, huerne, flagene, stemningen, hvor glæden og lettelsen og friheden er klar. Jeg er vild med at hejse flaget med de første studenter og jeg glæder mig over, når stolte forældre byder glade på champagne, og studenterne går fra dyb koncentration i minutterne op til eksamen til lykke, glæde og stolthed når eksamen er slut. Det at nå et mål, gøre noget færdigt og se at det er godt – det giver selvtillid og stor tilfredsstillelse.
Jeg mindes hvert år mine egne studenterdage – fuldstændigt på samme måde – og husker på hvordan vi også var sammen - på samme måde som I er det, lige der – i de øjeblikke med fuldstændigt frihed og fuldstændigt ligeværd. I har alle gjort det. I har gjort det hver for sig og I har gjort det sammen. 

Det er meningsfuldt, fordi det var derfor, I kom – for at tage en studentereksamen, for at blive klogere, mere vidende, mere modne, mere bevidste om jer selv og jeres omverden, mere klar til en uddannelse og til livet. Og det blev I! Men også meningsfuldt, fordi I nu skal forlade os og gå til det næste.

Jeg ved hvor meget man kan få overblik over igennem en koncentreret eksamensperiode, og hvis I bare minder en anelse om den erindring jeg selv har om disse eksamenslæsningsperioder, så har I fået indtil flere ”aha” – oplevelser undervejs, tidspunkter hvor I pludselig så stoffet i det helt rigtige lys, øjeblikke hvor den kolde krig pludselig gav mening, hvor glukosemolekylets mange muligheder blev smukke eller hvor selv den mindste antydning af dobbeltbetydning fik tekstanalyse til at stige til ren lystfølelse. En af mine yndlingsforfattere er den franske Saint-Exupéry. I hans fortættede univers bliver man hele tiden tvunget til at deltage. Man kan ikke slippe fri hvis man en gang har været i dialog med Ræven i Den lille Prins eller hvis man en gang har været med på en af Saint-Exupérys ture i flyvemaskinen, højt hævet over virkeligheden og alligevel lige midt i den. I bogen Krigsflyver fra 1942, indleder Saint-Exupéry med en lille drøm om skolen som jeg gerne vil give jer med i jeres store gamle kagedåse som jeg indledte denne tale med:

"Det må være en drøm. Jeg går atter i skole. Jeg er femten år. Jeg sidder tålmodigt og løser min geometriopgave. Med armene mod det sorte bord sidder jeg pænt og bruger passer, lineal og vinkelmåler. Jeg er flittig og stille. Rundt omkring mig snakker mine kammerater med dæmpede stemmer. En af dem står ved den sorte tavle og skriver en række tal op. Andre, mere letsindige, spiller bridge. Dybere og dybere graver jeg mig ned i min drøm. Jeg kaster et blik ud gennem vinduet. En gren flimrer i solskinnet. Jeg stirrer længe på den. Nu er jeg den uopmærksomme elev. Det fylder mig med velbehag at sidde i solen og indånde denne barndommens atmosfære af skoleborde, kridt og den sorte tavle. Med den inderligste glæde lukker jeg mig inde i denne omhyggeligt værnede barndom! Jeg ved jo så godt, at først kommer barndommen, skolen, kammeraterne, så kommer den dag da man skal op til eksamen, den dag man får overrakt sine eksamenspapirer, da man med hjertebeklemmelse træder ud af sin forgård og som ved et trylleslag er en voksen mand. Man træder straks lidt tungere i gulvet. Man er allerede ved at bane sig en vej i livet. De første skridt af vejen. Endelig skal man prøve sine våben mod virkelige modstandere. Linealen, vinkelen og passeren skal nu bruges til at bygge verdenen op med eller til at triumfere over fjenden med. Legen er forbi."

I har alle sammen leveret varen. I har arbejdet med stoffet og forsøgt at finde de vises sten til at klare de enkelte fag. I har øvet på remserne og læst til I kunne sprænges af al den viden. Det er derfor man bliver så ærgerlig, og lidt gal i skralden faktisk, når der stilles spørgsmålstegn ved om I nu har lært det rigtige, om I nu er dygtige nok, om ikke det hele bare var meget bedre i gamle dage. Når vi skal lave kontrolsystemer for at jagte de få der snyder eller når undervisningsministeren bestiller en undersøgelse af hvordan fagligheden i gymnasiet har udviklet sig de sidste 50 år, med den slet skjulte hensigt, at kunne bringe ved til det samme bål. Eller når vi bare synes at unge ikke er selvstændige, kreative, innovative eller hurtige nok. Man skal selvfølgelig ikke tage fejl – egentlig er det hele i den bedste mening. Men en ting er opførsel og tilgang til livet noget andet er motivationen, lysten driver værket og du kan hvad du vil og andre lignende ordsprog – en størrelse som vi skolefolk i disse år bruger rigtig mange konferencetimer på at drøfte. Det gjorde de romerske skolefolk også og ca. 90 e.Kr skriver den romerske pædagog, lærer og konsul Quintilian at:

"Alle vore elever har brug for hvile, ikke blot fordi ingen kan holde til uafbrudt anstrengelse…, men også fordi studiets resultat afhænger af studentens gode vilje, en kvalitet, der ikke kan fremelskes ved tvang…Jeg sætter pris på, at de unge leger. Det er tegn på en livlig disposition. Du får mig aldrig til at tro, at en dreng, der er trist og i konstant dårligt humør, kan vise nogen som helst kvikhed i sit arbejde,……Hans studier skal gøres underholdende. Han må spørges og roses og lære at glæde sig, når han har gjort det godt."

Så er det jeg bestyrkes i at vi selvfølgelig – til alle tider – må have den allerstørste tiltro til, at vi altid søger det bedste i os alle sammen. Vi er alle sammen grundlæggende ærlige oprigtige mennesker, der forsøger at nå det bedste i hvad vi nu hver især har sat os for og at vi alle sammen faktisk også forsøger at gøre godt for det fælles - vi skal huske at gøre vores venner gode.

”..studiets resultat afhænger af studentens gode vilje…” sagde Quintilian

Jeg har været med til at lave gymnasieskole i snart 25 år og jeg har aldrig oplevet lærere, der ikke ønskede det bedste for deres elever og jeg har sådan set heller aldrig oplevet elever, der ikke gjorde deres bedste i situationen. For os alle sammen er der noget der er spændende og noget der er mindre spændende, der er gode dag og der er mindre gode dage, men at vi ikke alle sammen har den søgen og den nysgerrighed der skal til – det tror jeg simpelthen ikke på. Så derfor vil jeg give jer et lille sæt af pointer som jeg mener skal med i kagedåsen – måske de burde klistres på indersiden af kagedåsens låg så man ikke behøver lede efter dem. I bund og grund handler det hele om:

At vide noget
At kunne noget
At være nysgerrig
At øve sig og træne, igen og igen,
At turde gøre noget
At turde lave fejl
For der igennem at kunne blive til nogen

Men glemmer vi en eller flere af disse enkeltdele og forsøger vi måske at lade som om at vi kan undgå fejl, hvis vi bare har de rigtige kontrolsystemer eller tænker vi, at der ikke er behov for at øve sig fordi vi alligevel aldrig kommer med til VM, så misser vi den samlede pointe og vi mister måske os selv. Viden har til alle tider være den direkte vej til magt og vælde, uddannelse er vejen til viden og viden leveres af magthaverne og deres samfundsstøtter der i deres egne skoler sørger for at overlevere viden og dermed magten i samfundet til nye generationer og producerer dermed fornuftige og veluddannede unge voksne der, hvis det går den rigtige vej, formår at videreudvikle og styrke samfundet. Sådan gør vi også i dag. Pointen er blot, i hukommelse af Quintilian og alle skolefolk til alle tider, at vi ingen vegne kommer hvis ikke I har motivationen, lysten og viljen til at gøre det. Hvis ikke vi sørger for at have fokus på udvikling ender vi med alene at reproducere fortidens forældede former og samfund der gør det regenererer og kollapser på den ene eller anden måde. 

Men heldigvis har vi jer. Og I kan med god ret og stærke veltilfredse følelser sidde her og puste lidt ud. I har bestemt været motiverede og vist at I kan. Og ja der har været gode dage og mindre gode dage, dage hvor andre vigtige ting blev vigtigere end lektierne og skriftlige afleveringer der blev vigtigere end læselektierne. Men det er ok.

En bjergbestiger, der ikke tager sig tid til at sætte sig på en afsats og puste ud og kigge tilbage og ned - og kigge op og kigge ud - og glæde sig over øjeblikket, har misset hele pointen med bjergbestigning.

Derfor er det lige præcis nu I, for en kort stund, kan tillade Jer at læne Jer tilbage og nyde det øjeblik hvor I netop har erobret magten over det hele. I kan demonstrativt præsentere eksamensbevis og med stolthed deklarere at: ”jeg er student”, se bare mig.

Benny Andersen siger det som altid kort og præcist:

”Sæt jer store mål
Sæt jer tydelige spor
Det skal kunne ses, at I har været her.
Vi skød med slangebøsser engang.
De store drenge skød efter tomme flasker.
Hvor er de flaskeskår i dag?
Jeg skød efter månen.
Mærkerne ses tydeligt den dag i dag.”

På folkemødet for tre uger siden, var der en række vigtige debatter om skole, uddannelse og dannelse og alt det der med, hvad søren vi skal sikre, at I og alle som jer, skal have med fra skolen. Hvad skal vi gøre, os der forsøger at give jer, elever, de bedste forudsætninger for at kunne styre og udvikle og sikre samfundets beståen. Og hvad er det I – når I har været i skolen – har fået med jer. Ikke at man nogen sinde, i sit eget liv bliver færdig med at uddanne og udvikle sig, det ville også være svært kedeligt? Men hvad har I med – hvordan er I blevet dannet af vores og de andre skolers forsøg på at lære jer noget.

Filosoffen Anders Fogh Jensen sagde det kort og tankevækkende da han i et definitionsforsøg sagde, at det vi er, når vi er dannede mennesker, det I er når I er dannede mennesker, det er at ”I har stedsans uden at have været alle steder” –

- ”Stedsans uden at have været alle steder”

hvilket betyder at I aldrig kommer til at fare vild. I vil opdage at I kan orientere jer når I møder nye mennesker, nye uddannelser, nye job, nye steder, nye kulturer osv. fordi I har fået en bred forståelse for hvordan man kan læse og skrive og tænke og tale. I har fået et solidt fodfæste på alle mulige måder og vi glæder os til at I kommer til at sørge for, at vores samfund og vores skoler også i fremtiden vil kigge mere op end ned. Det stoler jeg på I gør.

God tur