Tale til dimission på Skanderborg Gymnasium 24. juni 2022

Ved rektor Jakob Thulesen Dahl

Viden er fandme ikke et synspunkt

Der er ting vi ved noget om og der er en hel masse andet vi ikke ved noget om. Noget ved vi meget om og noget ved vi mindre om. Pointen med viden er, at den på samme tid altid kan blive større, men også at den er konkret. Altså en konkret størrelse der har alle muligheder for at vokse. Og vi skal altid stræbe efter at vide mere, blive klogere på det vi arbejder med og vi skal og må forvente at vi som fællesskab er enige om den præmis.

Min far var videbegærlig, og det var vigtigt at vide hvad man talte om. Et af mine bedste og vigtigste minder om min far, er de mange gange hvor vi, mine to brødre og min far og mor, ved middagsbordet diskuterede et eller andet, ofte politik og de sidste år i folkeskolen og i starten af gymnasiet også en hel masse historie. Jeg synes det var megaspændende at vide hvornår det nu var, at den romerske kejser Julius Cæsar gik over Rubicon, hvor mange der stak ham da han blev myrdet af Brutus og de andre forrædere (jeg holdt meget med Cæsar da jeg var barn), eller hvordan Kaptajn Jens Munk overlevede vinteren 1619-20 da han frøs inde i Hudson-bugten efter det mislykkede forsøg på at finde en nordvestpassage på Kong Christian IV’s vegne. Når det gik højt og vi ikke kunne huske hvornår det nu var eller hvem der gjorde hvad, så rejste min far sig op og gik ind i stuen og hentede enten Koldings blå verdenshistorie eller et leksikon for så kunne vi slå op og finde et autoritativt svar fra en fagmand. Det var i starten af 1980’erne og ja vi havde hverken computer eller mobiltelefoner – men hvis vi havde haft, så er jeg sikker på at vi ville have brugt vores mobiltelefoner for at finde svar. Jeg er også helt sikker på at vi ville have været meget kritiske brugere af mobiltelefonens svar, jeg er sikker på at vi ville diskutere højlydt hvorfor og hvordan den engelsksprogede Wikipedia er et langt bedre opslagsværk en den danske.

Vi husker ofte meget stærkt det vi lærer som børn og I kan selv tænke efter, vi har alle sammen en række udsagn eller særlig fornemmelse for noget grundlæggende som følger os – og en af de ting der følger mig er som sagt min far og det krav om at vide som han holdt højt – han sagde, som jeg husker det – ganske ofte –, at ”vi altid skal huske, at des mere vi ved, des mere ved vi at vi ikke ved” med reference til den græske filosof Sokrates. Det er en anden mere skrivende græsk filosof Platon der beretter kærligt om sin lærer og forbillede Sokrates og det er fra Platon vi kender den berømte forsvarstale hvor Sokrates i 399 f. vor tid, overfor 501 dommere, stod anklaget for at have vist guderne manglende respekt og for at have ødelagt ungdommen.  Sokrates blev dømt til døden for bl.a. at undervise ungdommen og for at insistere overfor dem at de skal tænke selv, og at det er noget man skal lære og øve sig på. For at insistere på at man hele tiden må stille spørgsmål til det man ved og ikke bare stille sig tilfreds med hvad politikerne og de etablerede systemer synes at mene. Det kunne det etablerede styre i Athen ikke acceptere og derfor måtte Sokrates dømmes og fjernes – men det er en anden historie.

Jeg troede egentlig at jeg skulle holde en tale om at stå sammen mod ydre fjender i en alvorlig tid som den vi står i, med krig i Ukraine og med en forbandet men nødvendig militær oprustning og med reference til at vi har så mange andre vigtigere kampe som vi burde kæmpe i stedet for en latterlig kamp om noget jord - det burde vi ligesom være forbi?

Jeg skulle have talt om klimaet, naturen, epidemierne, økonomien og alt det andet der får så megen brug for jer studenter og jeres gode hoveder, når løsningerne skal regnes ud, besluttes og gennemføres.

Men så kom jeg til at se Ellen Imellem. DR-P3’s nye såkaldte satireprogram – og så var jeg simpelthen nødt til at tage den handske op. Hvis I ikke har set den så gør det endelig – men husk lige alt det I har lært i tiden her hos os samtidigt. Jeg forventer og håber at I kan se, at det er helt galt det der foregår.

Sagen er at DR har valgt at give mulighed for, som de skriver: at ”kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker der har en anden verdensopfattelse”…

Hvorefter de tillader konspiratorer med ikke videnskabelig tilgang til et emne, at udfritte en anerkendt fagperson uden at de to er i samme lokale. Via en øresnegl i øret på en studievært fortæller konspiratorikeren hvad studieværten skal sige. Det er desværre hverken satirisk, sjovt eller klogt. Det er dumt, pinligt og synes jeg – desværre udstillende af hvordan dårlig argumentation kan få lov til at overleve når den ikke kan eller vil møde modargumentet men netop bare er et synspunkt, en holdning.

Vi har alle sammen fantastiske drømme om det overnaturlige og magiske. Vi elsker at se Marvels superhelte og vi elsker en god troldmand når vi læser Ringenes Herre for 20 gang eller genser Harry Potter for jeg ved ikke hvilken gang – men vi elsker det netop fordi vi godt ved at det er overnaturligt – ved siden af de naturlove som nu engang bestemmer hvordan vi kan leve og i mange tilfælde handle. Eller Disneys Løvernes Konge som jeg ved mange af jer stadigvæk kan finde på at sætte i gang når I skal have et par rolige timer på sofaen søndag eftermiddag efter en god lørdag aften – i den er der et helt vidunderligt klip hvor Simba, Timon og Pumba ligger i græsset og kigger op på stjernerne på den blåsorte himmel:

og hvor Pumba spørger

”Hey Timon – har du nogensinde spekuleret på hvad alle de lysende pletter er deroppe?”

 og Timon svarer:

”jeg spekulerer ikke – jeg ved det”

 og Pumba spørger igen:

”hvad er de?”

 Timon forklarer:

”De er ildfluer – ildfluer der er blevet fanget oppe på den der store blålige sorte ting”

Hvortil Pumba resignerende siger:

”oh gee – jeg har altid troet at det er kugler af gas, brændende milliarder af km væk”

 og Timon konkluderer:

”med dig Pumba – er alting gas”

Det er jo sjovt fordi vi godt ved at Pumba har ret. Tænk sig hvis det var lige så gyldigt at stole på Timon som det var at lytte til Pumbas undren, der her vil vise sig at være langt den bedste model for hvad der virkeligt er på færde oppe i stjernerne. At det er fysik og at det kan efterprøves ved eksperimenter og matematiske beregninger. Det er det videnskabelige maskinrum, der er så stærk og så velfungerende – og jo er det uanset om vi taler om humanistiske fag som religion, filosofi, dansk eller historie eller vi taler naturvidenskab som biologi, kemi eller fysik.

En af min ungdoms absolut bedste læseoplevelser er Robert Pirsigs fantastiske ”ZEN og kunsten at vedligeholde en motorcykel” fra 1974. Jeg selv læste den på en motorcykeltur til fantastiske Firenze i 1996. I bogen forklarer Pirsig bl.a. styrken ved videnskab med et kendt eksempel for os der kører motorcykel:

Du kører din motorcykel til mekaniker. Baglyset virker ikke. Den erfarne mekaniker kikker lidt – skubber til et par ledninger, tager pæren ud og i igen og spænder en skrue og lyset virker igen. Erfaring og år med et fagligt emne giver os akkumuleret viden så vi ret hurtigt, nærmest intuitivt kan svare og løse selv vanskelige faglige spørgsmål indenfor vores felt. Mekanikeren ved med sin erfaring, hvor det næsten altid er galt når lyset ikke virker.

Men hvis lyset fortsat ikke virker, så skal mekanikeren i gang med en langt mere systematisk tilgang. En tilgang hvor mekanikeren må være fuldstændig systematisk, hvor han må starte med at kontrollere batteriet for tilstrækkelig spænding og derefter skridt for skridt måler om der kommer strøm igennem alle ledningsstykkerne frem til pæren, tjekke at pæren virker og at fatningen giver forbindelse og så alle ledningerne tilbage til den modsatte pol på batteriet. Når der er spænding og forbindelsen er intakt hele vejen rundt – så skal lyset lyse og gør det også.

Pirsig beskriver det som videnskabelig metode og siger:

”Når jeg tænker på videnskabelig metode forestiller jeg mig nogle gange en kæmpestor maskine, en bulldozer – langsom, grim, klodset, omstændelig, men uovervindelig. Der er ingen fejlfindingsmetode der kan måle sig med den. Når man for alvor står over for en hård nød, når man har prøvet alt, når man har gransket hjernen og stadig ikke har løst problemet, når man er blevet klar over at denne gang har naturen bestemt sig for at være vanskelig, så kan man altid sige: ”Så er det godt, natur, så er vi færdige med at være flinke.” Og så tager man ellers den videnskabelige metode frem.”

…

”Det egentlige formål med videnskabelige metoder er at sikre sig, at naturen ikke har forledt én til at tro at man ved noget som man i virkeligheden ikke ved. Der er ikke en mekaniker, videnskabsmand eller tekniker som ikke før eller siden er blevet så grundigt narret på denne måde at han instinktivt er på vagt. Det er hovedårsagen til at så megen mekanisk og videnskabelig litteratur lyder så overforsigtig og omstændelig. Bliver man først skødesløs eller forsøger man at romantisere videnskabelige oplysninger ved at peppe dem lidt op hist og her, så skal naturen hurtigt få gjort én til grin. Det gør den såmænd ofte nok, selv når man ikke giver den anledning. Man skal være yderst forsigtig og strengt logisk når man har med naturen at gøre: en enkelt fejl i logikken er nok til at få en videnskabelig bygning til at falde sammen. ”

En enkelt sjusket fejlmåling af strømføringen igennem en ledning på motorcyklen og lyset vil alligevel ikke lyse.

I har lært argumentation, I har lært at belægge jeres argumenter med belæg. I ved at jorden er rund fordi I anerkender at vi ganske simpelt kan måle at den er det.  Og at jorden bliver ved med at være rund uanset hvor mange gange en flad-jords-fantast siger at den er flad. I kender til det at vi med forbedrede metoder i fagene bliver stadig dygtigere til at forstå og til at forklare hvad der sker i vores fantastiske verden og I ved at vi helt sikkert ikke er færdige med at finde svar på komplekse faglige spørgsmål – I ved også at det er omstændeligt, langsommeligt og slidsomt at få knækket koden til den danske stil og forstå en kemisk syrekonstant. I ved at I nu som studenter ved så meget mere og er blevet så intuitivt meget klogere end I var da I startede for snart 3 år siden. Det er den erkendelse I skal leve jeres liv på. Ikke på holdninger og løse ideer om at jorden er flad eller at evolutionsteorien kun er en tanke der ikke er bedre end kreationisternes idé om en skabende Gud, eller at klimakrisen og den biologiske diversitetskrise vi står midt i – ikke er skabt af vi menneskers aktiviteter og handlinger. Det er ikke det samme som I skal være enige i hvad der så skal gøres eller hvilke handlinger der vil være de bedste, hvis vi fx gerne vil understøtte at der bliver mere plads til flere insekter, eller flere elbiler for den sags skyld. Det er politik – men I skal insistere på at beslutninger træffes på reelle videnskabelige og faglige argumenter og I må aldrig anerkende, som DR gør i forbindelse med det program der startede denne tale til jer:

At  ”kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker der har en anden verdensopfattelse”… uden at de kan stå ansigt til ansigt med hinanden og uden at det anerkendes, at det på ingen måde handler om forskellige opfattelser af den samme verden. 

Der er ikke faglige forskellige opfattelser af verden – der er en forståelse af verden – en forståelse der vokser efterhånden som videnskaben, fagligheden – efter det lange seje træk og helt sikkert efter til tider voldsomme diskussioner om teoretiske kerner – bliver klogere og klogere og dermed i fællesskab kommer tættere på svar på de spørgsmål vi har nysgerrighed og eventyrlig fantasi til at stille.

Vi vil derfor altid vide, at der er så meget vi ikke ved og at det vokser. Men også at vi ikke kan lade være med at fortsætte med at spørge. Det er det der gør det hele så vedkommende og jo nok i virkeligheden det der gør at vi er mennesker.

Og derfor ender vi med at vide mere – og det er fandme ikke en holdning – det er ikke bare et synspunkt!

God rejse og tillykke med jeres eksamen – jeg tænker med jer som kommende tænkere og videnskabsfolk og lærere og teknikere og sygeplejersker og læger og mekanikere – at det nok skal gå.